Efteråret bød på to meget forskellige koncerter i Værket.

Først kom det kun 12-årige cellotalent David Koch Christensen  sammen med sin far Jacob på klassisk guitar og fyldte Værket med en smuk cellosonate af barok-komponisten Telemann.

Nogle uger senere var det vores amerikanske gæst Dylan Waller, der sang sine egne viser om livet, kærligheden og Stavreby akkompagneret af hans stemningsfuld country-guitar.

Ålene er klar til uddeling

Der kan lige klemmes 20 stole ind i det gamle vandværk, og de var fuldt besat til begge koncerter, så den røde lygte måtte tændes udenfor.

I god Stavreby-ånd gik solisterne ikke hjem med en buket blomster, men i stedet med en nyrøget ål.

Værket er en forening, der arbejder for at forskønne og forsjove Stavreby, blandt andet gennem arrangementer i den tidligere vandværksbygning midt i Stavreby.

Værket planlægger lige som sidste år en åben udstilling i juledagene, og der kommer nok også flere spontane arrangementer inden da.

Share →

One Response to Røde lygter og røget ål i Værket

  1. webgreve siger:

    ajjj – jeg ville godt have haft røget ål og musik i ørene 😉
    godt gået Jørgen.
    Hilsen Carsten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *